VELKOMMEN TIL VESTENSBORG KOLLEGIUM
\- Fedt studiemiljø nær uddannelsesstederne i Nykøbing F.
Boligerne
\- Moderne ungdomsboliger
Overalt er gulvbelægningen holdt i bøgeparket og udeladelsen af dørtrin gør
det nemt at komme omkring. Dog skal bevægelseshæmmede være opmærksom på, at
der er trappe op til førstesalslejlighederne. Køkkenet har lyse skabselementer
og Trinette, som er et modul bestående af køleskab med frostboks, to
kogeplader og vask i ét. Herudover er der emhætte. Badeværelset er rummeligt
og har klinker på gulvet. På væggene og i brusehjørnet er der lyse fliser.
_Forbrug: Vand, varme og el er inkl. i huslejen._
\- Velfungerende kollegie med godt socialt miljø
Stubbekøbingvej består af tre rødstensblokke i to etager, opført i 1992, og
300 meter derfra finder vi Vestensborg Allé, som ligeledes er en toetagers
bygning med indvendig svalegang, som stod klar til indflytning i 1996. Midt
imellem de to adresser ligger Servicecenter Nykøbing F. Hele herligheden
ligger i den nordlige del af Nykøbing F. nær uddannelsesinstitutioner. Der er
såfremt det bliver afleveret rent og ryddeligt. Omkring boligerne er grønne
fælles udearealer med boldbane og bordbænkesæt, hvor der er mulighed for at
et godt socialt liv med bl.a. caféudvalg, som arrangerer fælles arrangementer.
Nærområdet
\- Godt beliggende i forhold til centrum og uddannelse
Alle boliger ligger 7-800 m fra centrum af Nykøbing F og den vifte af
uddannelsessteder, som Nykøbing F. kan bryste sig af, f.eks. SUSU,
Katedralskolen, Handelsskolen med overbygning og managementuddannelsen samt
CELF - Center for Erhvervsrelaterede uddannelser. Alle ligger de i
cykelafstand. Er cyklen punkteret, kan du hoppe på bussen, som samler dig op
50 m fra hjemmet. 800 fra Vestensborg Kollegium ligger banegården. Den
forbinder Nykøbing med både København på 1,5 time (timeforbindelse), Tyskland
og dermed hele Europa. Nykøbing tilbyder en bred vifte af dagligvare- og
specialbutikker, biograf, svømmehal og sportsfaciliteter. Naturen omkring
Guldborgsund er malerisk. Det er ikke for ingenting, at lystsejlere betragter
turen fra Gedser til Guldborg som én af Danmarks smukkeste. Vandet er ikke
blot sejlernes Mekka; 10 km, så kan du hoppe i bølgen blå ved Marielyst Strand
- én af Danmarks bedste. Og er du til skovens dybe stille ro, er mulighederne
mange; Bangsbro Skov, Systofte Skov eller Sønder Kohave ligger lige i
nærheden.
Særlige kriterier
Unge under uddannelse har fortrinsret til boligerne.
Er du ikke under uddannelse, så har du mulighed for at leje boligerne 1 år af
gangen på dispensation.
Dette er en ungdomsbolig, som er til unge under uddannelse, og man skal være studerende for at komme i betragtning.