Super lækker og charmerende herskabslejlighed i hjertet af Nykøbing Falster. Lejligheden ligger på 2. Sal og er i to etager. Den har to store private tagterrasser og en altan mod gågaden. Indeholder flot hall og entré, stuer en suite med kig fra stue igennem spisestuen, til det store og lyse køkken-alrum med brændeovn og udgang til terrasse. Den lækre store og lyse stue ,med åben pejs, ligger ud mod gågaden. Lejligheden har endvidere to badeværelser, et stort soveværelse med indbyggede skabe, to store børneværelser ligeledes med indbyggede skabe og et stort lækkert bryggers med plads til vaskemaskine og tørretumbler m.m. Øverste etage er et stort unikt rum med fritlagte bjælker og direkte udgang til egen ca. 40 m2 tagterrasse. Lejligheden er som at bo i hus midt i byen uden bøvl med at holde have. Der er også et depotrum og mulighed for leje af op til 2 P-pladser i gården. (500 kr. pr. P-plads pr. Mdr.)