Næstveds måske hyggeligste taglejlighed til leje. Meget lys og indrettet med charmerende skrå vægge, fritlagte bjælker og loft til kip næsten fire meter oppe. Beliggenheden er super fin, og til fods, på cykel eller i bus kommer du nemt til alting. Har du bil, er der parkering foran hoveddøren.
Til den ene side ligger grønne arealer og den vidtstrakte Kalbyrisskov, og til den anden side finder du Næstveds bymidte. Der er desuden hurtig adgang til supermarkeder, pasning og skoler. Desuden er her et trygt og hyggeligt gårdmiljø med stor.
Alting er i de bedste kvalitetsmaterialer, og planløsningen er åben og behagelig. Du får et sammenhængende dagligområde med ubrudt forbindelse mellem køkkenet og stuen og en helt særlig stemning fra de flotte loftsbjælker. Under loftsbjælkerne finder du lejlighedens hems, som har plads til en madras til en ekstra opredning, en hyggekrog eller bare ekstra opbevaringsplads (det får du nu næppe behov for, da der udover lejlighedens mange gode opbevaringsmuligheder følger hele 2 kælderrum med på henholdsvis 7 og 14 m2).
Badeværelset er velindrettet med aflukket bruseniche, væghængt toilet og håndklædetørrer. I soveværelset er der fin skabsplads.
Bemærk: Billederne er fra en tidligere indretning