Ejendommen ligger perfekt i det charmerende Middelfart – på en hyggelig og rolig gade – med kun 100 meter til byens handelsgade og ca. 200 meter til vandet, caféer, havn, Kulturøen etc. Bedre beliggenhed skal man lede længe efter.
Nyere istandsat lejlighed beliggende på 1. sal i charmerende, ældre ejendom.
Her får du skøn stue med lysindfald fra 2 sider, frilagte bjælker, trægulve. Pænt badeværelse med bruserplads beklædt med klinker, håndvask nedfældet og med underskabe. Desuden en kombineret vaske-/tørremaskine. Selve stuen er i åben forbindelse med det lyse køkken med dør til den franske altan og kig til gårdhaven. Der medfølger køle-/fryseskab, emhætte, ovn, keramiske kogeplader samt opvaskemaskine.
Stuen har en naturlig opdeling med spisestue og TV stue. Fra stuen adgang til værelse, ligesom der er opgang via trætrappe til loftværelse/hems, hvor man fx kan indrette soveværelse.
Bestemt et besøg værd – kom og se…..
Have bag ejendommen, der kan benyttes af lejer. Der medfølger desuden et skur til lejligheden, som ligger bagerst i haven.
Udover AC betaling til vand og varme skal lejer tilmeldes som selvstændig forbrug til egen el-måler.
Husdyr muligt - dog skal husdyr altid godkendes af udlejer med art, størrelse m.v. forinden endelig accept gives.
Mulighed for at flytte ind uden at betale kontant depositum.