Denne skønne etværelses lejlighed er en bylejlighed med stort B. Med sin attraktive placering lige midt i Lollands Centret og dermed tæt på dagligvare forretninger, special forretninger og spisesteder samt gågadens øvrige butikker og caféer bliver beliggenheden næppe mere central.
Ja, faktisk kan du gå til stort set alt i Maribo by. Men adressen er ikke det eneste, der gør lejligheden helt særlig. Boligarealet på 31 kvadratmeter udnytter nemlig pladsen optimalt, og som prikken over i'et hører der også et kælderrum med til cyklen eller andet.
Lejligheden, du flytter ind i, befinder sig i på første sal, og den har et dejligt lysindfald, der strømmer ind gennem vinduespartiet i hele rummets bredde. Når du træder over dørtrinnet, er der fin plads til at hænge overtøjet og stille skoene i de indbyggede skabe, så entré arealet holdes luftigt og gæstevenligt. Langs væggen fortsætter de hvide skabselementer, der omkranser køkkenet. Boligens rummelighed viser sig i opholdsrummet, hvor du med lidt kreativitet let får indrettet dig med et spisebord, en seng og en læsekrog. Endelig råder du over et flisebadeværelse med vask i skabsarrangement, toilet og bruseniche.
Fra adressen har du alt det, byen har at tilbyde, lige for dine fødder. Du kan således spadsere til indkøbsmuligheder og Maribo Station, ligesom det smukke område ved Søndersø er et oplagt udflugtsmål i fritiden.
Der må holdes 1 husdyr (mindre) hund eller kat mod ekstra huslejebetaling på 500 kr/md.