Munkebo er et godt sted at vokse op, og området er børnerigt og fyldt med aktiviteter. Vuggestue, børnehave og skole er lige i nærheden og der er også flotte legepladser med hoppepude og multibane.
Munkebos fælleshus Den Grønne Gren er indviet i 2012.
Imellem bygningerne er der flotte og velholdte grønne områder for hele familien.
Der er supermarked, apotek, bager, udskænkningssted, spisested/take away og frisører i Munkebo, og der er cirka 1 kilometer til Kolding Storcenter. Bus afgår fra afdelingen flere gange i timen.
I 2010 er badeværelser, køkkener og facader blevet renoveret, og boligerne er i dag velholdte og indbydende.
Har du campingvogn, så finder vi også en plads til denne.
Alle boliger er udstyret med ovn og køle/fryseskab. På Cedervej og Cypresvej er der gjort klar til en opvaskemaskine eller vaskemaskine i køkkenet.