Midt i hjertet af Kolding finder du denne ny-renoverede tagetages lejlighed med altan og skøn udsigt.
Lejligheden har gennemgået en omhyggelig renovering fra gulv til loft og har alt i hårde hvidevarer.
Lejligheden har 2 værelser og stue i åben forbindelse med lejlighedens samlingspunkt - køkkenet. I det moderne køkken er der stor køkkenø med plads til stole og spisepladser. Store åbne vinduer og direkte udgang til lejlighedens skønne tagetages altan oversvømmer køkkenet med naturligt lys.
Fra lejlighedens næsten 10 kvadratmeter store altan, er du hævet over byens travlhed og kan nyde roen og den smukke udsigt over baggården, byens tage og AL Passagen. Det er det perfekte sted at nyde en kop kaffe om morgenen eller et glas vin om aftenen.
Lejligheden er beliggende centralt på Koldings gågade. Her vil du opleve byens pulserende liv lige uden for døren og have få minutters gang til butikker, restauranter, indkøb, tog-og busstation og smukke omgivelser ved Koldinghus og Slotssøen.
Der er mulighed for at leje en parkeringsplads til lejligheden i baggården.
Vent ikke for længe - kontakt os via BoligPortal, book en fremvisning og oplev dit nye hjem!