Meget centralt beliggende 3 vær. i Kolding på 62 kvm, som er perfekt til parret eller kan bruges af 2 roomies, da der er mulighed for 2 separate værelser og fælles stue. Nyere køkken – hvide grebsfrie låger, fin bordplade i ”skiffer- look” og vinyl på gulvet. Fint kik ud til gården fra køkkenet af. Alt i hårde hvidevarer – keramiske kogeplader, ovn, emhætte, opvaskemaskine samt fint stort køle-/fryseskab.
Nyere badeværelse med flotte grå klinker på gulvet, håndvask nedfældet i bord med underskabe, hvid sanitet samt separat bruseniche med samme grå klinker.
Værelse med adgang fra køkkenet samt 2 stuer mod gaden. Der er dør imellem disse 2 stuer, og dermed kan bagerst stue bruges som værelse og første stue som fælles stue, såfremt man er 2 roomies, der ønsker at bo sammen og med billig husleje.
Hvide vægge, hvide døre og paneler, vinyl i køkken og gang, klinker på bad samt fint parketgulv i de 3 værelser.
Desuden forefindes vaske-/tørremaskine i lejligheden.
Kom og se – klar til hurtig indflytning.
Der er grønt, fælles gårdanlæg bag ejendommen samt fælles cykelskur til afbenyttelse.
Der er mulighed for parkering i de tilstødende gader.
Med den central beliggenhed i Kolding bycentrum kan bl.a. Kolding Station nås på cykel på under 5 min. og flere uddannelsessteder så som IBC, International Business College, Syddansk Universitet, Kolding HF og VUC samt Designskolen Kolding på godt 10 min – ligeledes på cykel.
Desuden flere dagligvarebutikker - så som Føtex, Rema 1000 og Netto lige i nærheden.
Kolding byder på flere skønne områder – bl.a. den smukke Slotssø, som ligger nærmest i baghave, den 12 ha. store Geografiske Have – oplevelsespark og botanisk have eller blot en gå-/løbetur langs Kolding Fjord.
Udover den angivne AC til varme og vand, vil der komme udgift til el. Lejer bliver tilmeldt selvstændig elmåler.
Mulighed for Husdyr: Dog skal husdyr altid godkendes af udlejer med art, størrelse m.v. forinden endelig accept gives.
Mulighed for at flytte ind uden af betale kontant depositum:
På dette lejemål har vi en samarbejdspartner, der kan hjælpe dig med finansieringen og derved kan erstatte det kontante depositum. Spørg vores udlejningsansvarlige, når I mødes ved fremvisning.