Nyrenoveret 2-værelses lejlighed på 101 m²
beliggende midt i Koldings hyggelige gågademiljø.
Lejligheden består af en rummelig entré, et moderne køkken-alrum i åben forbindelse med stuen, et stort soveværelse og et badeværelse med bruseniche. Køkkenet har alle moderne hvidevarer, herunder opvaskemaskine og køle-fryseskab, og der medfølger vaskemaskine. Ejendommen som er renoveret i 2018 har elevator, varmegenvindingsanlæg, akustiklofter, depotrum og aflåst cykelparkering.
Der er mulighed for leje af parkeringsplads i gården til 300 kr.
Lejligheden er i gåafstand til Slotssøen, Banegården og byens mange faciliteter. Dette lejemål er ideelt for dem, der ønsker at bo centralt i Kolding.