I Ryegaards 148 år gamle tidligere staldbygning er der nu indrettet to helt nye og meget lyse, lækre og gennemførte lejligheder.
Der er loft til kip med fritlagte bjælker.
Den ene lejlighed - Fårestalden Syd er på 144 kvadratmeter. Lejligheden indeholder køkken/alrum i højde til kip med vindue i gavlen mod syd mod kæmpehøjen Lysthøj, badeværelse, depotrum samt to soveværelser. Gulvene er egetræsparket, i køkkenerne er der linoleum.
Lejlighederne har et stort og lyst fællesindgangs- og opgangsrum. Når de nye lejere er fundet, aftales det mellem lejere og udlejer, hvordan gangen mellem de to lejligheder kan indrettes. Skal der knager, bænke, lave skabe, høje skabe eller?
Beboerne i de to lejligheder i Fårestalden får adgang til at benytte den helt nye gårdhave, når der ikke er andre arrangementer i gæstehuset. Gårdhaven er indrettet ved at de gamle brosten er omlagt. Der er en desuden lille græsplæne og der kommer ca 50 store beplantede krukker og havemøbler. Det bliver således et dejligt sted at opholde sig lige udenfor døren.
Hvis der er en konference eller andre arrangementer på dagen, så må lejerne tage deres kaffekop og avis med til en anden have ca 75 meter væk. Denne have er på ca 750 kvm og brugen af denne tænkes at skulle deles af de to lejere i Fårestalden.
Her tilbyder udlejer at slå græsset og hækken, hvis det ønskes. Her kan haveinteresserede sætte deres eget præg på haven.
Der er ikke spejle og belysning i badeværelserne. Dette installeres af udlejer efter aftale med lejer.
Lejerne bliver en del af de fem familier, der bor på Ryegaard Avlsgård. Udover ejeren og de to helt nye lejligheder er der allerede i dag to lejligheder kaldet Forvalterlejligheden og Mejeriboligen. Disse blev istandsat for fire år siden.
Det er også fra Ryegaard Avlsgård - herfra igen i andre bygninger - Ryegaards moderne og aktive landbrugsdrift udgår, med traktorer, mejetærsker og biler mv, og korntørreri, godskontor med pt fem medarbejdere.
Der er dermed året rundt aktivitet, og også en aktivitet der kan høres.
Det ny-indrettede gæstehus ligger i fløjen over for lejlighederne og indeholder en samlingssal med plads til 100 spisende, en spisestue med plads til ca 30 personer, to stuer og køkken med alt hvad dertil hører. Derudover indrettes ni dobbeltværelser i stueetagen under lejlighederne.
Der vil derfor også i et eller andet omfang kunne høres/opleves aktivitet fra gæstehuset, men de fleste dage vil der ikke foregå noget.
Lejligheden er opvarmet med fjernvarme fra gårdens eget flisfyr.
500 meter væk er der busforbindelse til Hvalsø (hvorfra der er togforbindelse til København/Kalundborg), to kilometer til bus med forbindelse til Holbæk, Hvalsø og Kirke Hyllinge.
3 kilometer til Ejby med daginstitutioner, skole og dagligvareforretning.
Det er ikke tillladt at ryge i lejligheden.
Lejemålet er klar til overtagelse.
På Rygaards hjemmeside kan du læse mere om Fårestalden som gæstehus og se plantegning. Både her på boligportalen og på hjemmesiden finder du også nabolejligheden, der er lidt større.