Denne 2-værelses lejlighed i Karlslunde kombinerer moderne designelementer med
funktionalitet og komfort og giver en ideel ramme for en behagelig livsstil.
Med masser af naturligt lys, stilfulde detaljer og en praktisk placering er
denne lejlighed et ideelt sted at kalde hjem.
Der er depotrum til lejligheden i kælderen under ejendommen, samt
cykelparkering og gratis parkering på ejendommens parkeringspladser.
Strandhaven har en fantastisk beliggenhed, som tilgodeser bymennesket såvel
som naturelskeren. Strandhaven grænser direkte op til grønne områder, ligesom
I er en kort gåtur fra kysten langs Køge Bugt. Flytter I ind med børn er det
nemt og bekvemt at komme til daginstitutionen Lillebo og den populære skole,
Strandskolen, der ligger i børnevenlig gåafstand fra Strandhaven.
Karlslunde Station ligger bare 100 meter fra Strandhaven, og S-toget bringer
jer hurtigt til bl.a. Køge og København. For jer, der arbejder i hovedstaden
eller bare ønsker nem adgang til storbyen, kan I glæde jer over en tur på bare
25 min. til Københavns Hovedbanegård.
Foretrækker I at tage bilen, så er der få kilometer til motorvejsnettet, og I
kan køre til Køge eller København på hhv. 20 og 25 minutter.
En kort gåtur bringer jer til den idylliske Mosede Havn med gode restauranter
og den populære fiskehandler, hvor der kan hentes frisk fisk med hjem til
sommermiddagene på altanen. Her kan du tage ned en varm sommerdag og kigge på
både, mens du spiser isvafler.
I kommer bogstaveligt talt til at bo et stenkast fra Karlslunde
Stationscenter, hvor alle hverdagens indkøb kan klares. Her finder I Netto,
Meny, Jem & Fix, det lokale bibliotek og Fitness. Er indkøbsambitionerne endnu
større, ligger Waves shoppingcenter med 110 butikker og Danmarks største Bilka
kun et kvarters tid herfra.