Eksklusiv lejlighed med havudsigt og materialer i særklasse. Med denne lejlighed på adressen Ved Engen, får du direkte udsyn til havet og fredet strandeng samt under 500 meter til Køge midtby og havneområde.
Du kan hver morgen stå op til udsigten over havet og nyde de storslåede solopgange og i løbet af dagen nyde udsigten fra lejlighedens 37 m2 store tagterrasse.
Man træder ind i lys entre med videre adgang til lejlighedens store og lyse stue med udgang til lejlighedens terrasse og altan. Fra stuen kommer du direkte videre til lejlighedens dejlige køkkenalrum. Ydermere et skønt soveværelse med direkte kig til havet samt mindre værelse og et lækkert badeværelse.
Ved Engen er kort fortalt et byggeri fra 2017, som ligger smukt på Søndre Havn ved Køge Bugt med udsigt til sandstrand og fredet område. Ejendommen har elevator og dørtelefon. Depotrum, bilparkering med el oplader samt cykelparkering ligger i ejendommens kælder.
Dette er et tidsbegrænset lejemål til og med 30.04.2025.