Med en lejebolig i Enggården eller Engparken får du en fantastisk beliggenhed. Du kan lege turist i egen by og nyde godt af byens mange kulturtilbud. Mærk musikkens puls til Køge Festuge, dyrk kunsten på museum, eller nyd de rolige gåture gennem byen, hvor der altid er noget at kigge på.
Du bor ikke langt fra Køge Station, hvor både S-tog og regionaltog kører, og fra den nye Køge Nord Station tager det kun 24 minutter til København H.
I bil når du hurtigt det udbyggede motorvejsnet, så det er nemt at komme til og fra dit hjem.
Søndre Havn er en ny bydel i Køge, hvor de mange nye beboere nyder deres spirende fællesskab. Her afholdes flere sociale arrangementer, som for eksempel Søndre Havnedag, hvor du kan møde dine naboer, få smagsprøver på lokale råvarer og udfordre dig selv med kajakpolo eller klatring.