I Ravnsborghave i det centrale Køge ligger denne velindrettede lejlighed i en nyopført ejendom.
Lejlighedens hjerte består af et stort køkken/alrum og stue i et med udgang til altan med udsigt over områdets grønne fællesarealer. Køkkenet er velindrettet med bl.a. køle-fryseskab, emhætte og komfur.
Der er desuden 3 rummelige værelser med indbyggede skabe samt badeværelse med brusekabine, gulvvarme og vaskesøjle.
Lejligheden har lyse plankegulve i alle opholdsrum.
Til lejligheden hører endvidere et skur/depotrum, og det er muligt at leje faste parkeringspladser med eller uden elladestander.
Der er endvidere mulighed for at benytte de store, grønne fællesarealer med hyggelige stisystemer mellem ejendommene, legeplads samt lille boldbane.
Ravnsborghave ligger et stenkast fra Ravnsborghallen, Søndre Skole og flere forskellige daginstitutioner. Køge Torv er kun 1,5 km væk og Køge Strand kun 2 km derfra.
Det er ikke tilladt at holde hund i ejendommen.