OBS! Billeder er fra prøvebolig!
I Arenahaven er der 153 boliger, der er beliggende i en skøn synergi mellem natur og by, på kanten af Kalvebod Fælled og Ørestads pulserende byliv. Boligerne er formet som en åben, U-formet karré med varieret højde.
Mod syd er karréen seks etager, mens bebyggelsen langs den vestlige facade gradvist trapper op imod karréens nordvestlige hjørne, der er opført i 11 etager. Boligerne findes i 2, 3 og 4-værelses lejligheder mellem 70 – 95m². Alle boliger fra 1.-10. sal har stor, rummelig altan, vendt mod syd eller vest, mens stuelejligheder har en skøn terrasse. Parkering findes i karréens eget P-hus, mens Arenahavens kælder vil rumme rigelig plads til cykler og depotrum. Karréen vil desuden komme til at få multianvendelige fælleslokaler med tilhørende køkken og terrasseareal, der vender ud mod det fælles, grønne gårdmiljø.