Udlejes kun til expats.
Denne skønne lejlighed ligger på det hyggelige Islands Brygge i en ejendom
fra 2004 med flotte udendørsarealer, elevator, 2 altaner og mulighed for
privat parkeringsplads i kælderen. Lejligheden udlejes fuldt møbleret og er
lige til at flytte ind i. Bemærk møblerne på fotos ikke er fuldt ud
identiske med de faktiske i lejligheden.
Lejligheden indeholder en god entre med indbyggede skabe. Stort badeværelse
med brus og vaskesøjle. Rummeligt soveværelse med indbyggede skabe. Stor og
lys stue og køkkenalrum med udgang til to altaner hvor både morgen- og
aftensolen kan nydes. Endnu et soveværelse med indbyggede skabe.
Der er privat parkeringsplads i kælder, som kan lejes for kr. 800 pr.
måned. Udlejes ikke som delebolig. forbrugsudgifter er ikke inklusiv i
huslejen.