I Ballerup har I nu muligheden for at leje jer ind i en af disse kommende boliger. I alt vil der etableres 134 lejligheder, som fordeler sig i otte forskellige typer, og dermed kan I vælge netop det hjem, der passer til jeres behov.
Smuk arkitektur
Bebyggelsens arkitektoniske udtryk er homogen og fremtræder med let, detaljeret facade, hvor fokus har været på tagfacaden, hvor I kan få jeres egen private oase. Alle boligtyper har et gennemgående lysindfald, så I kan nyde omgivelserne indendørs med solens stråler igennem de brede vinduespartier.
Varierende boligtyper
Bygningerne vil inkludere 134 lejemål, som varierer i størrelsen fra 65 m2 til 114 m2 fordelt over to-, tre- og fireværelses enheder. Herudover kan I, uanset hvilken etage I bosætter jer på. glæde jer over enten altan eller terrassestykke, hvor I kan slappe af.
Taghaver og tagterrasser
Fra bygningen kan I tage elevatoren op til taget, hvor I kan tilkøbe jeres eget private stykke, hvor det er oplagt at dyrke grøntsager og måske udleve drømmen om at være selvforsynende. Her er der højt til loftet, og lige meget hvad I benytter jeres areal til, er det kun jer selv, der sætter grænserne. Herudover vil der også være et fællesområde, hvor I kan socialisere med jeres nye naboer.