Denne lejlighed har en del forcer - og med nøgleord som praktisk indretning og behageligt lysindfald i stort set alle rum får I fortrinlige rammer her på Østerbro.
Her møder I denne velholdte ejendom fra 1981, hvis rødbrune murstensfacade komplementeres af cementtagsten, som danner et flot helhedsindtryk. Her kan I desuden se frem til gode parkeringsforhold.
I bydes velkommen i en entré, hvorfra boligen udfolder sig via en fin planløsning uden spildplads. Lejlighedens hjerte er den indbydende stue med brede vinduer, som gavmildt trækker dagslyset ind. Her kan I både etablere et hyggeligt spiseafsnit i den ene ende og placere en komfortabel sofagruppe i den anden.
Køkkenet fremstår let og tidløst med lyse elementer. Oveni er det udstyret med gængse hvidevarer og rigelig skabsplads, så I er sikret gode forhold til de kulinariske udfoldelser.
I kan glæde jer over en skøn altan med plads til et cafésæt, som bliver et naturligt omdrejningspunkt i sommerhalvåret. Nedenfor ejendommen er der et nydeligt, grønt fællesareal med bordbænkesæt, hvor I kan nyde frokosten under åben himmel.
Beliggenheden er pragtfuld med kort afstand til Østerbros utallige tilbud med alt fra lækre spisesteder til specialbutikker og hverdagens gøremål. På cykel er der ikke langt til Svanemølle Strand, som indbyder til friske dukkerter, mens Fælledparken sætter tempoet ned med gåture. Tilmed kommer der metro 100 meter væk, ligesom der er nem adgang til S-tog, bus og motorvej, hvis I skal videre ud i landet.
OBS! Billeder er fra en af de andre og ældre lejligheder, og er IKKE den samme som den bolig i kommer til at møde på fremvisningen. Tekst og billeder er vejledende og kan afvige fra boligens faktiske forhold.
Hvis du er registreret i RKI kan vi desværre ikke tilbyde dig lejligheden. Dette kontrolleres ved udarbejdelse af lejekontrakt.