Lejligheden er beliggende på Kidholm i Sluseholm, hvor der er et hyggeligt gårdmiljø, kajaklaug med masser af kajakker og standup paddle boards.
Moderne og lys lejlighed i flere plan (egner sig ikke som delebolig eller til familier med børn). Lejligheden består af en lys stue og et stort køkken i forskudt plan. Køkkenet har køleskab, fryser, ovn og opvaskemaskine. Fra stuen kan der åbnes op til egen terrasse ud til et hyggeligt gårdmiljø med grill, borde og bænke. Fra køkkenet er der udgang til egen bådbro/ponton i Københavns Havn.
Derudover et soveværelse med indbyggede skabe og et depotrum til opbevaring. Overalt i lejligheden er der højt til loftet. Der er rummeligt og moderne badeværelse. En gang med vaskemaskine, tørretumbler og garderobe.
Lejligheden er umøbleret. Det er muligt at leje en p-plads lige under lejligheden i aflåst p-kælder for 1.000 kroner om måneden (den er udlejet til anden side p.t., så man vil have p-pladsen, så skal man vente op til 3 måneder, hvis det har interesse).
I gåafstand til Metro (M4) og havnebad.
Udlejes ikke til rygere og folk med husdyr.