Nu udbydes denne unikke 3-værelses lejlighed i Solbærparken til leje. Boligen byder på en møblérbar entré med skabsplads til overtøjet med adgang til et lyst og rummeligt badeværelse, som både rummer en separat bruseniche, væghængt toilet samt mulighed for etablering af vaskesøjle. Fra entréen er der ligeledes direkte adgang til lejlighedens soveværelse.
Alle værelser har gode indretningsmuligheder samt rig mulighed for etablering af skabe. De to værelser ligger adskilt fra hinanden af lejlighedens stue. Lejligheden byder på en lys opholdsstue med åbent køkken/alrum med stilrene køkkenelementer. Her er der plads til både spiseafdeling og opholdsafdeling. Fra spiseafdelingen er der direkte udgang til den store og særdeles brugbare altan.
Boligen er beliggende i et byggeri fra 2009. Ejendommen tilbyder stor fælles tagterrasse og et attraktiv fælles gårdareal. Det er tilladt at holde husdyr med separat husdyrstilladelse. Der er brugsret til kælderrum. Boligen er beliggende tæt på det gamle Valby, som blandt andet byder på gode indkøbs og spisemuligheder. I nærområdet findes grønne områder, offentlig transport samt mulighed for sportslig udfoldelse.
Der er 12 måneders binding og 3 måneders opsigelse - og en lejeperioden er på 2 år.