OBS!! Billederne er ikke fra det specifikke lejemål, men skal blot give et
indtryk af lejemålets udtryk og materialevalg.
Plantegningen er fra denne bolig.
Denne lyse og velindrettede 3-værelses lejlighed på 81 m² er beliggende i det
eftertragtede Poppelhuset. Her får du en moderne bolig med en praktisk
planløsning, der skaber de perfekte rammer for både par, små familier eller
singler, der ønsker ekstra plads.
Lejligheden byder på en rummelig entré med indbyggede skabe, som giver god
opbevaringsplads. Fra entréen er der adgang til to store og lyse værelser,
begge med skabsplads, samt et flot og funktionelt badeværelse med integreret
vaskemaskine og tørretumbler.
Det åbne opholdsrum er lejlighedens hjerte og forener køkken, spiseplads og
stue i én lys og indbydende enhed. Køkkenet er moderne og veludstyret med
hårde hvidevarer som ovn, kogeplade, køle/fryseskab og opvaskemaskine. Fra
opholdsrummet er der direkte udgang til en skøn altan, hvor du kan nyde
udsigten og den friske luft.
I Poppelhuset boliger, får du fornøjelsen af at kokkerere i et moderne køkken
fra Svane, modellen vision med elegante, hvide overflader, godt med skabsplads
og et nydeligt armatur fra Grohe.
Siemens har ydermere sørget for den højeste kvalitet, når det gælder hårde
hvidevarer i lejemålet. Lejemålet er nemlig udstyret med Siemens
køle/fryseskab, integreret opvaskemaskine, indbygningsovn i rustfrit stål/glas
og induktionskogeplade med fire zoner og Touch Control. Emhætten er indbygget
i overskabet og er af mærket Silverline.
Badeværelset er udført i hvide elementer, som giver et flot og eksklusivt
udtryk. Brusenichen er udført i lysegrå Monte Carlo-klinker på både gulv og
væg, som bidrager et luksuriøst udtryk til badeværelset. Ydermere er
badeværelset udstyret med Vaskemaskine og tørretumbler.
Poppelhuset er beliggende centralt i Ballerup og nær indkøb, offentlig
transport, daginstitutioner, skoler og fritidsliv. Inden for 5 minutters gå
gang, kan du finde, Ballerup st. supermarkeder, Ballerupcenteret og meget
mere.
Poppelhuset består af 110 nybyggede lejligheder i spændet 48-105 m2 fordelt på
2-5 værelser
Poppelhuset opfylder drømmen om en stilren og moderne bolig, med tilhørende
altan eller terrasse, hvor der er mulighed for at nyde den friske luft og de
solrige dage. I gården vil du kunne finde det smukke og rummelige orangeri,
som er tilgængeligt for alle beboere i ejendommen. Ydermere er der en moderne
legeplads,
Er du træt af at lede efter en parkeringsplads ? I Poppelhuset er der mulighed
for at leje en parkeringsplads i kælderen til blot 408 kr. pr. mdr. Hertil
kommer deposita for fjernbetjening til kælderen pålydende 2.500 kr. (I
parkeringskælderen er der 8 ”flyvepladser” til el-biler)
Der medfølger et depotrum til lejemålet
Det er muligt at søge om dispensation til husdyr