Velkommen til A-House!
Storbyfamilien ved havet
Store lysindfald, brede plankegulve og urbane stuer.
Velkommen til en Family-lejlighed i det ikoniske A-House ved Islands Brygge havnefront.
Her bor du i en enestående lejebolig med familierum og lækre detaljer. Hæng frakken og skoletasken i entrékrogen og sæt aftensmaden over i det lyse, grebsløse køkken med køkkenø. På badeværelset har du gulvvarme til morgenfødder, bruseniche med glasvæg, moderne væghængt toilet og dobbelt håndvask med god skabsplads til hele familiens plejeprodukter og plastre.
Fra gangen har du adgang til bryggers med vaskesøjle, samt boligens værelser med gulv-til-loft vinduer og små altaner. Middagen serveres i det åbne køkken-alrum, hvor du også har adgang til egen altan med udsigt over Islands Brygges havnemiljø og Amager Fælleds grønne trætoppe.
De hvide skandinaviske rammer og stilrene linjer giver dig rum til et mere klassisk New Yorker-look.
Planløsningen giver et åbent køkken-alrum, men med adskilte værelser, der giver god plads til hjemmekontoret, gæster eller familiens mindste. Udenfor hoveddøren står du midt i Islands Brygges cafékvarterer, naturområder og blå havnekanaler – foruden daginstitutioner og skole lige om hjørnet.
A-House på Islands Brygge
Et levende hus mellem havnefront og Fælled.
Det industrielle A-House opstod som et anerkendt kunstnerkollektiv for upcoming musikere og designere
– og rummer i dag 195 New Yorker-inspirerede lejligheder i hjertet af Islands Brygge.
Besøg dit in-house fitnesscenter, nyd en cafe latté på de hyggelige caféer og invitér gæster på italienske fristelser fra Scarpetta i stueetagen. Under huset er parkeringskælder med mulighed for leje af p-plads – også for el-biler. På taget finder du Nordens største tagterrasse, frit tilgængelig for beboerne, med lounge møbler og grønne plantekasser – og udsigt over Islands Brygge havnekanal og Amagers grønne naturområder.
Bølger, badestrande & bryggekvarter
Kom tæt på Islands Brygges blomstrende havnemiljø.
Her finder du spændende caféer, gode indkøbsmuligheder og små distancer til det, der tæller.
300m fra din lejlighed ligger Havnevigens Badestrand for små og store vandhunde – og du er kun 5 min i bil fra dit morgenbad i Havnebadet Islands Brygge, klubbens kajakpolo eller Bryggens beachvolley.
Med Amager Fælled i baghaven er det nemt at finde løbeskoene frem. Du er også kun en kort cykeltur fra Fisketorvets shoppingcenter og Strøget - og altid tæt på de gode pendlerveje via cykelbroen over Københavns Kanal eller motorvej 02 mod Nordsjælland.
Kontakt os for en personlig fremvisning.”