Duften af hav og Amager Strands smukke natur, er rammen for det innovative, svanemærkede byggeri Havglimt som er bygget i 2019. Ejendommen er opført med miljørigtige materialer med fokus på indeklima, kvalitet og holdbarhed. Bo i pagt med naturen og samtidig kun 10 minutter fra Kongens Nytorvs og Københavns pulserende byliv.
Boligen er lys og velindrettet og indeholder alt i hårde hvidevarer.
Fra boligens entré er der adgang til et stort lyst soveværelse, med indbyggede skabe fra Svane og den smukkeste havudsigt ud over Øresund.
Fra gangen går du ind i et dejligt lyst badeværelse med moderne badeværelses inventar fra Svane samt indeholdende vaskemaskine og tørretumbler.
Ved siden af badeværelset finder du et depotrum, som du kan bruge til ekstra garderobe eller som ekstra opbevaringsplads.
Herefter træder du ind i boligens hjerte – stuen og det store lyse køkken alrum.
Det moderne Svanekøkken indeholder opvaskemaskine, køle-/fryseskab, induktions kogeplade samt ovn. Fra køkken alrum er der udgang til en dejlig altan der vender ud mod det hyggelige gårdmiljø.
Gårdrummet danner baggrund for afslapning og hyggelige stunder. Det grønne gårdrum er indrettet med borde/bænke områder, en lille legeplads samt masser af frugttræer og bærbuske, som kan nydes i sæsonen.
Ejendommen er udstyret med elevator og p-kælder, hvor det er muligt at leje sin egen p-plads.
Det skønne miljø omkring Amager Strandpark med Københavns længste strand, danner rammen for et væld af aktiviteter: Beachvolley, basketball, fodbold, træningspavilion, strand håndbold, dykning, kajak, kite – og windsurfing, havsvømning, lystfiskeri eller bare en dejlig løbetur på strandpromenaden. Badeanstalten Helgoland trækker mange vinterbadere til og er en populær perle hele året rundt.