Velkommen til Strunges Hus!
Velkommen til denne skønne 3-værelses lejlighed beliggende i det attraktive Bellakvarter. Med sine 77 m² tilbyder boligen en moderne og funktionel indretning, perfekt til både singler, par og små familier.
Lejligheden har en rummelig stue i åben forbindelse med køkkenet, hvilket skaber et lyst og indbydende opholdsrum. De store vinduespartier sikrer et fantastisk lysindfald, og fra stuen er der direkte adgang til en dejlig altan.
Boligen rummer desuden to gode soveværelser med plads til både seng og opbevaring samt et stilrent badeværelse med kombimaskine. Køkkenet er udstyret med moderne hvidevarer, herunder kogeplade, ovn, køle-/fryseskab og opvaskemaskine, så hverdagen bliver nem og bekvem.
Ejendommen - Strunges Hus – byder på attraktive boliger tæt på byen og naturoplevelser. Her i den sydlige del af Bellakvarter tæt på Aktivitetstaget Bella og op ad kvarterets bymiljø er Strunges Hus beliggende. Ejendommen består af 81 lejeboliger på 2-3 værelser. Bygningen er opført i håndstrøgne teglsten med reference til de danske traditionsrige murede byggerier og er udformet som en åben karré omkring et indbydende gårdrum. Bebyggelsen er udformet som et stort A, som åbner sig mod syd. Husets facader er lavet i lyse, sandfarvede mursten med kontrastfarvede rammer i brune og grå nuancer omkring vinduespartierne.
Tæt på shopping muligheder og byliv
Strunges Hus er placeret tæt på alt det, du har brug for. Der er gode parkeringsmuligheder i p-huset ved siden af. Har du brug for en shoppingtur, ligger Field’s lige rundt om hjørnet, hvor du finder butikker, biograf og restauranter. Derudover ligger Netto, Føtex Food samt et apotek i det hyggelige butiksmiljø lige ved siden af ejendommen. Metrostationen ligger kun 150 meter fra Strunges Hus, og herfra tager det kun 10 minutter at komme til Kongens Nytorv. Samtidig ligger Strunges hus lige ud til Astrid Lindgrens Plads, hvor der både er cafeer og restauranter!
Husdyr: Ikke tilladt.
*Bemærk at billederne ikke nødvendigvis er taget af/fra den pågældende lejlighed, og at udsigt m.v. derfor kan variere.