På en super central beliggenhed i Dyssegård ved begyndelsen af Søborg Hovedgade, ligger denne lækre umøbleret lejlighed som er klar til udlejning. På cykel er der kun 15 min. til Nørrebro og Østerbro og direkte bus foran døren til Nørreport station. S-tog fra Dyssegård St. som ligger ca. 500 meter fra lejligheden.
De 75 kvm er fordelt på en moderne planløsning, hvor smuk udsigt og skønt lysindfald kan mærkes da lejligheden har vinduer i begge ender og er beliggende på 3. etage.
Lejligheden er nyistandsat, der er højt til loftet med smuk stuk, og smukke gamle plankegulve.
Lejligheden har en kombineret entré/fordelingsgang som gemmer på en fin lille kontorplads eller hyggekrog. Badeværelset rummer god plads til både lidt opbevaring og en separat bruseniche.
I lejligheden er der vaskemaskine, opvaskemaskine og der hører loftsrum med til lejemålet. Endvidere er der aflåst cykelparkering og tørrekælder. Der er et hyggeligt fællesareal i gården med fælles havemøbler og plads til at grille.
Lejligheden ligger i fantastiske Dyssegård, hvor du med få minutters gang ankommer til et større udendørs idrætsanlæg, med direkte adgang til Utterslev Mose, der byder på gode gå/løbe/cykelture.
Søborg Hovedgade er i rivende udvikling og indenfor kort afstand er der indkøb (Rema, Irma, Netto, Meny), caféliv (Madhus24, lagkagehuset, Döner kebab, Jagger, Cali Burger joint, Ismageriet, Bindia…), shopping og Fitness (50 meter til PureGym).
Huslejen inkluderer vandafgift.
Aconto bruges til at dække varme, el og gasforbrug.
Rygning og husdyr er ikke tilladt.