Rummelig 2V lejlighed med stor, overdækket altan i hele lejlighedens længde. Elevator i ejendommen, dejlig grønt fællesområde og mulighed for billig parkering i kælder. Mindre hund er tilladt.
Denne lejlighed udlejes i en smuk, nyere opførte ejendom kaldet Oasen. Oasen er del af det nye bydel NærHeden i Hedehusene.
Området ligger meget naturskønt med søer og rekreative områder nær Hedeland Naturpark, men stadig kun 20 min.'s togtur fra Kbh. H. og 10 min. fra Roskilde. I denne nye forstad opføres i alt 3000 nye boliger, egen skole og indkøbsmuligheder. Denne ejendom har en super flot, ny SuperBrugsen i stueetagen..
Denne lejlighed indeholder:
\- Nyt lækkert køkken med alle hårde hvidevarer. Køkkenet ligger i åben forbindelse med stuen
\- Stue med udgang til STOR ALTAN
\- Soveværelse med indbyggede skabe
\- Flot badeværelse med bruseniche, vaskemaskine og tørretumbler
\- Depotrum i lejligheden
I NærHeden er alle tæt på indkøb, skole, institutioner, fritidsaktiviteter og natur. Mange af de vigtigste knudepunkter kan nås via Loopet – det grønne parkstrøg, der forbinder NærHeden med Hedehusene via underføringer under jernbanen. Loopet, som er forbeholdt gående og cyklister, bliver indrettet med grønne byrum og forskellige aktivitetszoner.