Lejligheden ligger øverst i ejendom fra 1932, men er bygget i 2004, hvor loftarealet blev udnyttet. Den er moderne og med mange kreative udformninger, bl.a. stort glasparti med 4.5 m til loftet. Lyset er derfor i en klasse for sig!
Lejligheden består af 2 plan. I underetagen er køkken-alrum og stue. Der er opvaskemaskine og udgang til 2 altaner, så der samlet er sol fra morgen til aften. Derudover toilet og bad med vaskemaskine og udluftningsvindue. Trappe fører op til overetagen hvor der er hyggelig alkove til dobbeltseng og plads til klædeskab og skrivebordsplads.
Lejligheden ligger i Stefansgadekvarteret med hyggelige caféer, indkøbsmuligheder og fitness lige om hjørnet og der er blot 400 m til metroen på Nørrebros Runddel. Resten af København kan nås på cykel :)
Der er lille pulterrum i lejligheden til småting såsom kufferter og almindeligt pulterrum i kælderen på omkring 3 kvm. Der er også cykelkælder.
Lejligheden koster 14.800 dkr/måned inkl. vand og varme, men ekskl. elektricitet.