HURTIG OVERTAGELSE!
Velkommen til Køhlers Have!
Denne flotte 2 vær lejlighed ligger i dette nye og markante byggeri med en god placering i Københavns Sydhavn – et område i rivende udvikling.
Ejendommen består af 3 karréer med lejligheder i alle størrelser fra 1-5 vær – så her er en bolig for alle, uanset hvor i livet man måtte befinde sig. Ejendommens facade har masser af spil i de smukke lyse sten med flotte detaljer overalt og hyggelige grønne gårdrum.
Desuden findes p-kælder, cykelparkering, depotrum, store fælles tagterrasser, orangeri på taget, fællesrum med køkken og meget mere.
Netop nu etableres gangbroer mellem alle 3 tagterrasser, så fællesarealerne øverst oppe kan udnyttes optimalt og hyggelige fællesskaber kan opstå karréerne imellem.
Boligerne er lyse med en god planløsning og indrettet med skønt parketgulv i egetræ og gulvvarme. Køkkenet i denne lejlighed er større end gennemsnittet og i en flot sort farve. Der er alt i hårde hvidevarer og rigtig god plads til opbevaring. Der er sågar en indbygget bænk i køkkenet.
Badeværelset er beklædt med store fliser på både gulv og i bruseniche. Her er dejlig gulvvarme, vaskesølje og opbevaring under vasken.
Denne lejlighed indeholder:
- Entré med bøjlestag og skab indbygget i det sorte køkken
- Soveværelse med skabe
- Flot badeværelse med bruseniche og vaskesøjle
- Stue med stort lækkert køkken i ét rum
- Dejlig altan
Depotrum i kælderen og p-plads kan lejes i p-kælder under ejendommen.
Ét husdyr kan tillades efter nærmere aftale med udlejer.
Den nye metrostrækning i Sydhavnen har stop ved Mozarts Plads, som ligger kun 5 min fra Køhlers Have. Hvis du har bil, er det desuden super nemt at komme ud af Kbh. og på motorvejen.
Lejer må ikke stå i RKI.
*Alle fotos er fra tidligere prøveboliger i ejendommen
OBS! Lejemålet er uopsigeligt i 9 mdr.
Kontakt for mere info og aftale om fremvisning.