Kort om lejligheden:
Beliggende i Glostrup, 52 m2, 2 værelser, 2. sal, fransk altan,
Husleje: 8000kr månedligt inkl. forbrug.
Forbrug dækker aconto vand og varme samt ubegrænset afbenyttelse af vaskekælder. Huslejen er fastsat af huslejenævnet i Glostrup Kommune.
Lidt mere om lejligheden:
Den ligger på kanten af et hyggeligt villakvarter i et mindre lejlighedskompleks med søde og hensynsfulde beboere, der passer godt på vores pæne ejendom. Der er 5 minutters gang til Glostrup St. med adgang til S-tog, bus og den kommende letbane, 5 minutters gang til den nærmeste dagligvarebutik, 10 minutters gang til Glostrup Centeret, og 10 minutters gang til de dejligste grønne omgivelser i Byparken. Her er masser af handlemuligheder, spisesteder, butikker, legeplads, fitnesscenter og en biograf i nærområdet – og så tager det kun 20 minutter at komme med S-toget til Nørreport St.
Lejligheden er meget veldisponeret med rigelig plads til dobbeltseng, det store indbyggede klædeskab og hygge ved den franske altan i soveværelset, samt god plads til både sofaarrangement og spisebord i stuen. I køkkenet er der en nyere opvaskemaskine og et helt nyt komfur og køleskab. Der er et tilhørende kælderrum, et velfungerende fællesvaskeri med ubegrænset vask, cykelkæder og mulighed for at leje en parkeringsplads på grunden. Der er en stor, ugenert fælles have, hvor man kan grille og holde komsammener med venner og familie.
Én mindre hund eller én kat er tilladt.
Rygning er ikke tilladt.
OBS: Vi vasker selv trappen i opgangen og står selv for havearbejde – så lejer kan regne med at stå for trappevask ca. én gang om måneden og forefaldende havearbejde (små og overkommelige opgaver såsom lugning af ukrudt på et mindre område) i løbet af forårs- og sommermånederne.