Frederiks Brygge kvarteret byder på en blanding af boliger og ungdomsboliger, daginstitutioner, en italiensk café, indkøbsmuligheder og rekreative områder. Snart vil Pladehallen og Pladsen summere af liv med caféer, restauranter, street food og kulturelle arrangementer. Opførelsen af den nye marina er i fuld gang, og langs kajen på træbryggen kan du slappe af, tage en gåtur eller ro en tur i kajak i de charmerende kanaler.
Bydelens samlingspunkt er havnebassinet, der er udformet, så der opstår en sydvestvendt plads. Her er liv, leg og lange sommeraftner. Du kan købe italienske delikatesser i Stålhallen, og om få år kan du sidde på en af de hyggelige caféer kun en kort gåtur fra din lejlighed og nyde udsigten over vandet.
Pladsen er indrettet med legeplads, boldbane, grillpladser, bordtennisborde og udsigtspunkter. Her er der også mulighed for at afholde sommerfest, loppemarked og koncerter – og på træbryggen langs kajen er der plads til din kajak eller jolle.
Her er indkøb, skole og daginstitution med både vuggestue og børnehave, og hele kvarteret er forbundet via stisystemer, som gør det sikkert og trygt at færdes for store og små. Det er det ideelle kvarter at leje lejlighed i, hvis drømmeboligen skal ligge tæt på København, men stadig have lys og luft omkring sig.
Der tages forbehold for fejl og evt. lejereguleringer.
OBS. Billeder er fra en prøvebolig.