Lejligheden er en lys og moderne 1-værelses på 44 kvadratmeter, hvortil der kommer en hems med plads til en seng eller lignende.
Lejligheden fremstår rigtig flot og har et godt lysindfald fra det store vinduesparti, hvorfra der er flot udsigt over både grønne områder og byens tage i det fjerne.
Boligen har et køkken med et køle/fryseskab, ovn og flytbar kogeplade. Badeværelset er lyst og rummeligt med pæne hvide vægge og klinker. I lejligheden er der desuden gulvvarme.
På ejendommen er der fælles vaskekælder, du har dit eget depotrum og så er der cykelparkering. Der kan desuden lejes parkering i baggården.
Bemærk, at billeder og plantegning kan være fra en tilsvarende bolig i ejendommen, og der kan derfor være fravigelser.