Vi udlejer nu en af vores skønne lejligheder på Hermodsgade! Denne lejlighed ligger blot et stenkast fra Skjolds Plads, hvor du nemt kan tage metroen og nyde det rige udvalg af caféer, restauranter og shoppingmuligheder, som Nørrebro byder på.
Lejligheden er placeret på tredje sal og har et funktionelt, hvidt køkken med køleskab/fryser, kogeplader samt god bord- og skabsplads. Det moderne badeværelse er holdt i lyse nuancer med store grå fliser. Her finder du også gulvvarme, et væghængt toilet og en separat bruseniche.
Lejligheden har desuden en hems, der kan anvendes som soveplads, hvilket giver dig ekstra gulvplads. De lyse trægulve og store vinduer sørger for masser af naturligt lys i boligen.
Du får adgang til fælles grønne områder og en stor fælles tagterrasse. Ejendommen tilbyder også fælles vaskeri, låst cykelparkering og et personligt opbevaringsrum.
Det er muligt at søge boligstøtte.