9 værelses lejlighed på Nørre Voldgade i København K udlejes
Denne skønne og sjældent udbudte penthouse lejlighed på 6 sal er beliggende lige ved Nørreport Station – tæt på Gammel Torv, Københavns Domkirke og Vor Frue Kirke. Beliggenheden kan således ikke blive mere central i City, og nabogaden Nørregade er ydermere en central gade i middelalderbyen i København, og var i det tidlige København hovedindfaldsvej fra nord og byens bredeste gade.
Området summer af liv og hyggelig storbyatmosfære, hvor man er omgivet af spændende små specialbutikker, cafeér og restauranter.
Fra ejendommen er der cirka 1 minuts gang til Nørreport Station, der med S-tog, Metro, regionaltog og fjerntog er Danmarks passagermæssigt største station.
Lejlighedens stueplan indeholder: Rummelig entré/hall med god plads til garderobe, trappe til 1.sal og udgang til en af lejlighedens 4 svalegangsaltaner. Gæstetoilet. Vaskerum med vaskemaskine og tørretumbler. To store værelser med indbyggede skabe og udgang til altaner. Lækkert nyt snedkerkøkken med alle hårde hvidevarer, god skabsplads og lille spisekrog. Stor spisestue. Skøn stue med fantastisk lysindfald og udgang til altan. I forlængelse af stuen er indrettet en hyggelig dagligstue, som alternativt kan indrettes som værelse.
1.sal indeholder: Tre store værelser med indbyggede skabe og udgang til altan. To flotte nye badeværelser med gulvvarme og bruseniche og det ene også med badekar og udgang til altan. Smukt master bedroom med walk-in closet og udgang til altan
Da lejligheden fortsat er under renovering, har vi anvendt henvisningsbilleder fra lignende renoveringer.