Nu har du mulighed for at leje en lys og indbydende lejlighed lige ved Skjolds Plads – midt i et attraktivt og livligt område med alt, hvad du behøver i hverdagen: Metro, caféer, restauranter og supermarkeder lige om hjørnet.
Den ledige lejlighed ligger på 3. sal og har en charmerende karnap, der giver et fantastisk naturligt lysindfald.
Køkkenet er udstyret med komfur med to blus, køle-/fryseskab og god skabsplads. Badeværelset er rummeligt og moderne med separat bruseniche, væghængt toilet og gulvvarme.
Lejligheden har desuden to indbyggede garderobeskabe med rigelig opbevaringsplads samt en hems, der både kan bruges som ekstra opbevaringsplads eller et hyggeligt soveområde.
Ejendommen byder på fællesvaskeri, cykelkælder og en stor, fælles tagterrasse med masser af plads til afslapning. Der følger også et privat depotrum i kælderen med til lejligheden.
Det er muligt at søge boligstøtte og opnå en reduktion på op til 1.000 kr. i den månedlige husleje.
Bemærk: Billederne er vejledende og kan være fra en tilsvarende lejlighed i samme byggeri med identiske materialer og standarder.
Kontakt os gerne for en fremvisning – vi glæder os til at høre fra dig!