Denne rummelige 6-værelses lejlighed på Fortunstræde i København forener
klassisk charme med funktionalitet og fleksibilitet, da der også er mulighed
for at drive liberalt erhverv fra boligen.
Lejligheden har en gennemtænkt planløsning med tre store soveværelser, der
alle har gode lysindfald og fine proportioner. Den lange fordelingsgang giver
adgang til lejlighedens centrale rum, herunder en elegant spisestue og en
rummelig dagligstue med store vinduer, der sikrer et dejligt naturligt
lysindfald.
Køkkenet er funktionelt indrettet med god skabsplads og ligger praktisk
placeret ved siden af spisestuen. Derudover rummer boligen et badeværelse,
samt yderligere 2 toiletter og en ekstra mindre stue/siddeområde, som kan
anvendes til kontor eller lounge.
Boligen har klassiske detaljer såsom høje paneler, stuklofter og store
vinduespartier, som understreger den historiske charme.
Med sin attraktive beliggenhed i det centrale København, kombineret med
muligheden for liberalt erhverv, er denne lejlighed ideel for både private og
erhvervsmæssige formål.