NOT FOR CO SHARINGFlot og rummelig herskabslejlighed med en fantastisk beliggenhed på Frederiksberg C. Lejligheden byder på en rummelig entré, to store lyse stuer, fire soveværelser samt køkken og badeværelse.Området mellem Frederiksberg Allé og Gammel Kongevej er et af de mest eftertragtede kvarterer på Frederiksberg. Her er et væld af flotte klassiske etageejendomme fra omkring år 1900, som alle er nydeligt dekoreret med karnapper, tårne, spir og prægtige dørpartier. Selve Alléen, der strækker sig fra Vesterbrogade gennem Sankt Thomas Plads til Frederiksberg Have, er uden tvivl den smukkeste i hovedstaden. Her har man ligeledes gode offentlige transportmuligheder i form af bus og metro i kort afstand fra lejligheden. På Gl. Kongevej finder man fine specialforretninger, gode indkøbsmuligheder og små hyggelige spisesteder.