Området:
Boligen ligger yderst centralt og i gåafstand til flere rekreative områder, gode indkøbs og transport muligheder samt hyggelige cafeer og restauranter og ikke mindst flere gode uddannelses muligheder. Bl.a. kan nævnes: Gåafstand til Nørreport Station (busser, S-tog, Metro), Torvehallerne, Strøget, Botanisk Have, Søerne og meget mere.
Lejligheden:
Fra indgangspartiet til ejendommen kan du tage elevatoren direkte på til lejlighedens dør. Lejligheden er indrettet med entre/fordelingsgang som giver adgang til 2 af lejlighedens gode soveværelser samt badeværelse med vaskemaskine. Entreen giver endvidere adgang til boligens store køkkenalrum, som giver et fantastisk lysindfald samt adgang til lejlighedens altan. Lejligheden har endvidere et soveværelse mod gården i forbindelse med det store køkkenalrum, samt en stor stue ud mod vejen.