Velkommen til Frederiksborggade!
Denne enestående herskabslejlighed er beliggende på en af de charmerende gågader ved Strøget i hjertet af København. Ejendommen ligger således tæt på et uendeligt væld af de bedste indkøbsmuligheder, caféer og restauranter, og hvis man søger smukke grønne områder, finder man bl.a. Kongens Have få minutters gang fra lejligheden. Sidst men ikke mindst ligger Nørreport lige rundt om hjørnet, med de bedste tog-, bus- og metroforbindelser til resten af København og omegn.
Lejligheden rummer et stort køkken-alrum med lækkert rummeligt køkken samt møblerbar køkkenø. I køkkenet er der fransk altan mod den hyggelige baggård, som ligger meget ugeneret trods lejlighedens meget centrale beliggenhed. I køkken-alrummet er der plads til at indrette spiseafdeling. Fra køkkenet er der til højre adgang til den store, lyse stue som er beliggende mod Frederiksborggade.
Til venstre for køkkenet er der en fordelingsgang som giver adgang til lejlighedens badeværelse, soveværelse samt værelse. Badeværelset er udført i fine, hvide materialer samt med en stor bruseniche og vinduer mod gården. I soveværelser er der ligeledes vinduer mod baggården, mindre depotrum samt adgang til bagtrappen som foruden at føre ned til den hyggelige baggård også giver adgang til en stor gårdterrasse der deles mellem opgangens andre beboere. Denne lejlighed er uden tvivl en fantastisk, charmerende og lys citylejlighed som skal ses hvis du drømmer om at bo i indre by, hvor mulighederne er ubegrænsede!
Lejemålets lejeperiode er ubegrænset. 9 måneders uopsigelighed. Herefter 3 måneders opsigelse
*Bemærk at billederne ikke nødvendigvis er taget af/fra den pågældende bolig, og at udsigt m.v. derfor kan variere.