Kun til internationale lejere. Udlejes fuldt møbleret for en periode på 12 måneder.Lejligheden er vel beliggende øverst i en velholdt ejendom - Tilbagetrukket fra trafik og støj. Her er et flot naturligt lysindfald og en altan vendt mod syd, med udsigt over villakvarteret i nærområdet.Man ankommer i lejlighedens entre med plads til overtøj. Herfra er videre adgang til det åbne køkken og stuerum, som ligger i forbindelse med hinanden. Køkkenet er stort og rummeligt med rigeligt plads til flere kokke i køkkenet. Spisestuen er indrettet i forlængelse af køkkenet og er i en god størrelse - og med direkte udgang til den sydvendte altan. Ad franske døre er der ensuite adgang til en hyggelig opholdsstue med god plads. Herfra er videre adgang til lejlighedens primære soveværelse med dobbeltseng. Soveværelset har direkte adgang til en skabsgang samt et flot lyst badeværelse med separat bruseniche.Der forefindes yderligere to gode soveværelser i lejligheden, som med fordel kan indrettes som gæsteværelser, hjemmekontor, børneværelse eller lignende. I forbindelse med værelserne er også et mindre gæstetoilet.Lejligheden udlejes fuldt møbleret for en lejeperiode på 12 måneder. Udlejes ikke som delebolig. Forbrugsudgifter er ikke inklusiv i huslejen.