Denne skønne lejligheden ligger øverst på 6. sal i nybyggeriet, Livas Have, på Frederiksberg.
Der er endvidere kort afstand til Flintholm St. hvor der er både metro, tog og bus.
Indkøb, caféer samt skoler/institutioner ligger også en kort gåtur fra ejendommen.
Livas Have er et ambitiøst byggeri, tegnet af arkitekterne fra Holscher Nordberg, med høje krav til gennemtænkt arkitektur udført i smukke kvalitetsmaterialer.
Denne lejlighed ligger øverst - på 6. sal - med en dejlig altan vendt mod vest. Her kan nydes eftermiddags- og aftensol.
Lejligheden har en god entré med skab og plads til overtøjet, lækkert lyst køkken med en køkkenø på hjul, som kan placeres som ønsket. Køkkenet har alle hårde hvidevarer og ligger i åben forbindelse med en dejlig stue, hvorfra der er udgang til altanen. De store vinduespartier lukker masser af lys ind i lejligheden.
Badeværelse med god plads samt vask/tør og bruseniche.
2 gode værelser med skabe samt depotrum i lejligheden.
Overalt er lagt smukke lyse trægulve og lejligheden har selvfølgelig gulvvarme.
Der kan gives tilladelse til et husdyr efter nærmere aftale med udlejer.
P-plads kan lejes i p-kælderen lige under ejendommen for 795 kr/md.
Kontakt os venligst for en fremvisning.
OBS! Fotos er fra en lignende lejlighed samt prøvebolig