Lejligheden lejes ud fra 10/1-2025 til 14/2-2025 og er velegnet til et par, da der kun er en dobbeltseng.
Velkommen indenfor i denne lejlighed, som byder ind med en yderst charmerende atmosfære samt en moderne indretning. Prikken over i’et er den eksklusive placering centralt på det hippe Nørrebro. Helt klart et besøg værd!
I lejligheden har I hele 119 veludnyttede, lyse kvadratmeter at indrette jer på. Omkring ejendommen er gode parkeringsmuligheder for både bil og cykel. I ejendommens gård er der smuk beplantning og en idyllisk stemning. I bydes velkommen i den lyse entré, som efterlader god plads til at stille fodtøjet og hænge overtøjet, inden vi skal på opdagelse. Fra entréen går I direkte ind i de herlige stuer en suite med sine herskabelige detaljer, der virkelig må sige at udgøre lejlighedens hjerterum. I stuerne eksisterer et fortrinligt lysindfald, der strømmer ind fra de store vinduespartier og oplyser det charmerende stuk i loftet og det velholdte, eksklusive trægulv. I en af stuerne er ydermere en smuk vindueskarnap, hvorfra I kan sidde og nyde en god bog, alt imens roen indfinder sig. Det nye køkken fra 2024 er opført i et yderst stilrent design og indeholder selvfølgelig alle hårde hvidevarer. Fra køkkenet kan I åbne ud til den store vestvendte altan, hvor I kan nyde solens stråler, imens grillmaden tilbereder aftenens menu. De resterende kvadratmeter udfolder sig på to rummelige værelser (soveværelse og kontor inkl. hævesænkenord og skærm), der begge nyder godt af et naturligt lysindfald. Hertil er et toilet samt et stilrent badeværelse opført i nynordisk stil samt bruseniche og plads til vaskefaciliteter.
I bosætter jer helt centralt på det charmerende Nørrebro, hvor I hver dag kan nyde kort afstand til alle livets fornødenheder. Omkring adressen placerer indkøbsmuligheder, restauranter og hyggelige caféer sig som perler på en snor. Fra adressen har I kun 350 meter til Nørrebro Parken, hvor kan I nyde skøn natur, lige så vel som I kan nyde gode gåture i Assistens Kirkegården, som ligger blot 800 meter fra adressen. I kan cykle til Indre By på 10 minutter, og I har kun en kilometer til Nørrebro Station, som sikrer jer en nem vej videre ud i verden.