EDC har fornøjelsen af, at invitere dig inden for til en fremvisning af denne lækre 3-værelses lejlighed med både forhave og baghave, beliggende meget tæt på Amager Strandpark.
Lejligheden er en 3-værelses lejlighed med en god fordelingsentre med indbyggede skabe, badeværelse med vaskesøjle, væghængt toilet samt brus. Endvidere er der 2 store rummelige værelser med indbyggede skabe. Der er udgang til lejlighedens ene store terrasse fra soveværelserne, hvor aftensolen kan nydes. Stor stue med masser af lys samt stort køkken med alt i hårde hvidevarer. Fra køkkenet er der adgang til lejlighedens anden terrasse, hvor der via havelåge er få skridt til Amager Strandpark.
Lejlighedens store stue og opholdsrum gør det muligt at samle hele familien samtidig med de store udendørsarealer, som alt giver fornemmelsen af at kombinere bylivet med behovet for luft og udendørsliv.
Lejligheden er klar til overtagelse pr. 01.03.2025.
Der medfølger en parkeringslicens, så du kan parkere din bil på den private parkeringsplads lige foran lejligheden.
Det er ikke tilladt at holde husdyr i lejemålet.