Området:
Velkommen til Øresundsterrasserne beliggende lige ved Amager Strand!
Øresundsterrasserne er en moderne ejendom fra 2014 med 117 lejeboliger i størrelserne 2-5 værelser, så her er boliger for alle - både singler, par og familier med børn. Ejendommen ligger indenfor kort gå-afstand til Øresund metro st., og det helt fantastiske område ved Amager Strand, med store grønne områder, gode indkøbsmuligheder, fitness og flere lækre caféer.
Boligerne er indrettet i lyse farver med en praktisk grundplan, der sikrer at alle kvadratmeter udnyttes optimalt. Køkkenet der indeholder komfur, emhætte, ovn, køle/fryseskab og opvaskemaskine er i åben forbindelse til stuen for at skabe en venlig og rummelig atmosfære der indbyder til samvær. Badeværelserne er ligeledes lyse og indeholder blandt andet vaskesøjle med vaskemaskine & tørretumbler samt gulvvarme.
Ejendommen har to fælles tagterrasser, hvor du kan nyde solen hele dagen i de varme sommermåneder. Ejendommen byder naturligvis på moderne faciliteter som elevator, dørtelefon samt affaldsskakt i opgangene. Derudover er mulighed for leje af P-Plads i ejendommens kælder for 800 kr. pr. måned og i terræn for 400 kr. pr. måned via Apcoa-abonnements-parkering.
Læs venligst vores lejevilkår nedenfor:
Der er ikke mulighed for at leje boligen, hvis du er registreret i RKI.
Der betales 3 måneders leje i depositum, 1. måneds leje samt 1 måneds forudbetalt leje.
Det er ikke muligt at leje boligen, hvis den skal bruges som delebolig/bofællesskab.
Der kan ikke ansøges om tilladelse til husdyr i denne ejendom.
*Bemærk at billederne ikke nødvendigvis er taget af/fra den pågældende lejlighed, og at udsigt m.v. derfor kan variere.