Denne flotte og indbydende lejlighed kombinerer flere særdeles eftertragtede kvaliteter. En god beliggenhed i fredelige, men bynære omgivelser, en fremragende planløsning og et velholdt, nydeligt udtryk inde såvel som ude.
Lejligheden fremstår pæn og det fine lysindfald bevirker, at rummene føles luftige og behagelige. Køkkenet er udført i et stilrent, stringent og funktionelt design med alle gængse faciliteter og god skabsplads. Værelserne er regulære og gode med samme lyse stemning som resten af lejligheden. De gennemgående trægulve giver en elegant finish i den allerede fornemme lejlighed. Badeværelset toner frem i hvide nuancer og er udstyret med separat bruseniche.
Facaden har et harmonisk udseende med blåmalede altaner og opgangene er udført som store glaspartier. På de udendørs fællesområder har man opstillet en fin legeplads på den anselige græsplæne, der sporadisk prydes af småtræer og buske langs bygningernes røde mure.
Ejendommen ligger i et attraktivt og fredeligt område i Sorgenfri med korte distancer til alle hverdagens fornødenheder og gøremål. Fuglsangskolen ligger omtrent én kilometer fra lejligheden, og pasningstilbud er tilgængelig i gåafstand. Indkøbsmulighederne er mange i nærområdet. De grønne og rekreative områder ved Lyngby Åmose og Lyngby Sø findes ligeledes i overskuelig afstand, hvor man blandt andet kan gå ture på de til formålet anlagte stisystemer.
Den offentlige transport kan tilgås ved Sorgenfri Station, hvor man kan stige på S-toget – København H nås på under en halv time, og motorvejsnettet er kun ganske få minutters kørsel væk.
Lejligheden udlejes for en ubegrænset tidsperiode og klargøres naturligvis inden indflytning.
OBS! Billeder, plantegning og tekst er vejledende og kan afvige fra boligens faktiske forhold.
Hvis du er registreret i RKI kan vi desværre ikke tilbyde dig lejligheden. Dette kontrolleres ved udarbejdelse af lejekontrakt.