Eksklusiv og rummelig 4-værelses lejlighed i Irmabyen
Området:
For jer, der holder af det moderne og vedligeholdelsesnemme, har vi nu fornøjelsen af at kunne tilbyde denne flotte lejlighed. Boligen ligger i Irmabyen – en oase midt i Rødovre - med grønt udsyn til park og sø og et fantastisk lysindfald uden generende naboejendomme. Her er et godt naboskab og en fin blanding af mennesker i alle aldre. Der er institutioner og skole i nabolaget og med den gode beliggenhed midt mellem Rødovre Centrums 160 butikker, spisesteder og biograf, Vestvoldens grønne tilbud samt nem transport ud og ind af området, er I omgivet af alt det, der gør hverdagen let for jer.
Lejligheden:
Det er næsten som at træde ind i en helt nybygget lejlighed, når I åbner døren til den møblerbare entré, der ligger i åben forbindelse med køkken-alrummet. Køkkenet er fra HTH og står flot med hvide grebsfri fronter, så der ikke er noget, som forstyrrer i indretningen. Der er god plads til et spisebord overfor køkkenet, så her kan familien
samles, uanset om den står på aftensmad, lektielæsning eller bare en kop kaffe. Alrummet glider ind i opholdsstuen, der har en stor vinduesvæg og udgang til den sydvendte altan, som er udstyret med en helt ny markise, der endnu ikke har været i brug. Tre rummelige soveværelser, hvoraf det ene har et tilstødende walk-in closet med
plads til tøj og anden opbevaring. Derudover rummer boligen et moderne badeværelse med en stor bruseniche og vaskesøjle. Der er selvfølgelig gulvvarme overalt og elevator i ejendommen samt gode parkeringsmuligheder udenfor.