Meget spændende kvalitetslejlighed i 2 plan i hjertet af Ikast
Her får du en lys og lækker lejlighed, som ligger i gåafstand til mange af byens faciliteter og blot 50 meter fra det overdækkede strøgcenter. Ejendommen er oprindelig opført i 1924, men er ombygget til bolig i 2001. Boligen fremstår flot med facade i mursten, sorte betontagsten og træ/alu vinduer.
Hele lejligheden er i 2010 totalmoderniseret. Lejligheden indeholder i stueplan en entre med god trappe til 1. salen, gæstetoilet med vaskearrangement, 2 rummelige lyse stuer med franske døre og et godt lysindfald, køkken/alrum med flot hvidt inventar og køkkenø, som giver god skab- og bordplads og plads til spisebord. Fra køkkenet er der adgang til det praktiske viktualierum.
1. salen indeholder lyst værelse, soveværelse med skabe, walk in closet, badeværelse med brus og plads til vaskemaskine samt et depot.
Til lejligheden er der en carport med skur samt terrasse.