Velindrettet og lys 3-værelses lejlighed med skøn udsigt mod Nørrestrand.
Lejligheden indeholder fordelingsentre med indgang til stort soveværelse samt adgang til badeværelse med bruseniche. Lejligheden indeholder to stuer en suite (den ene stue kan eventuelt bruges som værelse). Godt stort køkken med opvaskemaskine.
Med i lejeaftalen hører adgang til eget stort pulterrum. Vask og tørring foregår i kælderen, hvor der netop er kommet nye maskiner.
Varme afregnes a conto. Vand er inkluderet i lejen. El afregnes direkte med elselskabet. Husdyr tilladt efter nærmere aftale.
Lejlighed er attraktivt placeret mellem Horsens centrum og Nørrestrand i en flot rødstens-hjørneejendom.
Hvis du er interesseret, så skriv et par ord om dig selv, så vender jeg tilbage til dig hurtigst muligt.