Super flot, helt ny, åben og lys, totalrenoveret lejlighed i rolig ejendom med slidstærke laminat gulve i hele lejligheden. Dejligt soveværelse med store skydedørsskabe, med hylder og bøjlestænger. Lyst og flot køkken med hvidt køkkeninventar, stort køle/frys, glaskeramisk komfur, opvaskemaskine og større spiseplads. Lejligheden har 2 altaner, den ene med udgang fra køkkenet, den anden fra stuen. Badeværelse med hvide fliser, gulvvarme, hvid vask og skabselementer, bruseniche, vaskemaskine og tørretumbler. Lejligheden har dørtelefon, låst opgang og et tilhørende opbevaringsrum i kælderen. Mulighed for leje af garage i baggård. Husdyr ikke tilladt.
Ejendommen, som er opført i 1938 og løbende moderniseret, er beliggende få minutters gang fra banegård og nær centrum. Ejendommen består af 32 lejligheder, med 1-2 altaner. I kælderen er der fælles vaskeri, tørrerum og cykelrum. Til hver lejlighed er der ligeledes et pulterum. Tilhørende ejendommen er der garageanlæg og gode parkeringsforhold. Desuden en hyggelig solgård.