2 værelses lejlighed på Enghavevej i Holstebro udlejes
Velkommen indenfor!
En charmerende lejlighed med plankegulve, dobbelt døre der adskiller stue og soveværelse, stuk, samt store vinduer med flot lysindfald. Endvidere er der adgang til rummelig altan fra soveværelset der vender ud mod Lystanlægget.
Køkkenet har god opbevaringsplads, er holdt i lyse elementer og med vindue ud mod Lystanlægget.
Badeværelset har ligeledes fin opbevaring, lyse badeværelsesmøbler og lyse klinker på gulvet.
Entréen fungerer som fordeler gang med adgang til alle rum.
Til lejligheden hører eget kælderrum og fælles vaskerum.
Der er mulighed for parkering i gården.
Ejendommen ligger tæt på gågaden og Lystanlægget og derfor tæt på indkøb, spisesteder, natur, kultur mm.