Lys og venlig 2 værelses stuelejlighed på 60 kvadratmeter i hyggeligt kvarter i det dejlige, sydlige Hobro. Tæt på indkøb. Der er 200 meter til skoven og gåafstand til centrum og bådhavnen.
Lejligheden er nymalet og der er installeret ny opvaskemaskine, køleskab og vaskemøbel i badeværelset. Foran hoveddøren har lejligheden en lille privat forhave, hvor man kan have et cafebord, stole og krukker. Der er adgang til en stor fælles have, der deles med de andre beboere i ejendommen.
Ejendommen har nye termovinduer og opvarmes med fjernvarme.
Der følger et depotrum med til lejligheden, og der er adgang til fælles vaskeri. Husdyr er tilladt efter aftale.
Lejligheden kan overtages snarest.